Red Barnet Ungdom Håndbogen

Red Barnet Ungdom vil ha en børnevenlig verden hvor børn og unges rettigheder blir taget alvorligt

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Værdigrundlag

Historie

Email Udskriv

I foråret 2003 blev en gruppe unge enige om, at der manglede et ungt og smidigt alternativ til de traditionelle hjælpeorganisationer. Gruppen dannede derfor Red Barnet Ungdom som en politisk og økonomisk selvstændig organisation i tilknytning til Red Barnet.

Tanken var, at man havde en platform, hvor der ikke var langt fra tanke til handling, og hvor bidragyderne ikke bare lagde en tyver i en indsamlingsbøsse, men selv fungerede som organisationens drivkraft. I stedet for at donere penge ville de donere deres tid og investere sig selv. Red Barnet Ungdom arbejder med udgangspunkt i FN's konvention om børns rettigheder, populært kaldet Børnekonventionen, og gør en stor indsats for at informere børn og unge om deres rettigheder og for at forbedre børns vilkår i Danmark og resten af verden.

Vi tæller i dag over 1000 medlemmer, 10 lokalforeninger og omkring 40 forskellige projekter fordelt over Danmark, Libanon, Egypten, Ghana og de øvrige skandinaviske lande.

Hos Red Barnet har vi fået rammer og ressourcer til at etablere vores ungdoms-organisation, sådan som vi ønsker den. Men derudover er Red Barnet Ungdom økonomisk og politisk uafhængig af Red Barnet. Der eksisterer dog et godt samarbejde med Red Barnet, hvor vi trækker på hinandens viden og arbejdskraft. Red Barnet Ungdom har gennem Red Barnet også adgang til en international alliance af Red Barnet og Red Barnet Ungdom organisationer rundt om i verden.

Senest opdateret: Torsdag, 11. februar 2010 15:17