RBUs Håndbog

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Procedure Retningslinjer og Procedurer for Udtalelser

Retningslinjer og Procedurer for Udtalelser

Email Udskriv

Der er forskel på, om du bliver kontaktet af en journalist, eller om du selv vil tage kontakt. Derfor er denne tekst delt op i flere afsnit. Først finder du oplysninger om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver kontaktet af en journalist. Derefter oplysninger om, hvordan du selv tager kontakt til pressen. Og til sidst følger en liste med ofte stillede spørgsmål, som måske kan hjælpe dig.

HVAD GØR DU, HVIS DU BLIVER KONTAKTET AF EN JOURNALIST?

Send journalisten videre
Hvis du bliver kontaktet af en journalist, skal du henvise ham eller hende til pressekontakten (kommunikationssekretær Christian Mirian Larsen på: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tlf: 28 77 22 72 eller kommunikationskonsulent Sofie Maegaard Astrup på: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tlf: 35 24 85 42). Det er ikke for at gøre det mere besværligt - tværtimod.

Overordnet er der tre grunde til det:

1) Sikkerhed for børnene og de frivillige
Det er vigtigt, at Red Barnet Ungdom både beskytter sine frivillige og alle børnene i projekterne. Det er en af årsagerne til, at vi har tavshedspligt i mange af de projekter, hvor vi arbejder direkte med børn. Derfor skal en journalist vende sin historie og sin vinkel med pressekontakten, inden den frivillige behøver at udtale sig. Det skal sikre, at der ikke er tale om en journalistisk historie med en kritisk vinkel, der kan sætte nogen frivillige i en ubehagelig situation bagefter. Hvis pressekontakten vurderer, at der ikke er noget problematisk i historien, kan journalisten bare ringe tilbage til den frivillige bagefter og gennemføre interviewet.

2) Professionalisme over for pressen
Red Barnet Ungdom ønsker en professionel tilgang til kommunikationen, samt at blive mere synlig i pressen. Så det er vigtigt, at journalisterne får en god oplevelse, når de ønsker at lave en historie om Red Barnet Ungdom. Og at de får fat i den rigtige frivillig fra start. Derfor skal henvendelser gå gennem pressekontakten, da de kan vurdere, hvilken frivillig der bedst kan svare på journalistens spørgsmål. Og det kan jo sagtens være dig.

3) Overblik over mediedækning
Det er også nødvendigt, at Red Barnet Ungdom hele tiden kan følge med i, hvor og hvornår organisationen er i pressen. Derfor skal henvendelser fra journalister forbi pressekontakten, så man bagefter kan fortælle relevante personer, at der kommer noget mediedækning, som de skal holde øje med.

HVAD ER REGLERNE, HVIS DU SELV VIL KONTAKTE PRESSEN?

Hvem må udtale sig?
Alle medlemmer af Red Barnet Ungdom har selvfølgelig ret til at udtale sig.
Red Barnet Ungdom er en organisation med masser af liv, masser af fortællinger og masser af gode historier, som den danske presse gerne vil høre om. Derfor ser Red Barnet Ungdom hellere end gerne, at frivillige i organisationen deler deres oplevelser med resten af verden.

Alligevel er der to tommelfingerregler, som det er vigtigt, at du kender:

1) Positive udtalelser
Hvis dine udtalelser er i tråd med Red Barnet Ungdoms vision og politiske holdninger, kan du sagtens udtale dig på vegne af organisationen.

2) Negative udtalelser
Hvis dine udtalelser strider imod Red Barnet Ungdoms vision og politiske holdninger, skal du gøre opmærksom på, at du taler på egne vegne. Det skal altså fremgå af det færdige materiale.

Hvis det handler om en tekst, skal der stå eksplicit nedenunder: Teksten er udtryk for skribentens egne holdninger og ikke Red Barnet Ungdoms. Hvis det drejer sig om radio eller tv, skal du gøre opmærksom på, du ikke udtaler dig for Red Barnet Ungdom i interviewet.

Du kan altid få hjælp
Hvis du bliver i tvivl, kan du enten kontakte den kommunikationsansvarlige på det indsatsområde, du har tænkt dig at udtale dig om eller kommunikationskonsulenten. Se kontaktoplysninger. (link til kontaktoplysninger på de fire kommunikationsansvarlige og kommunikationskonsulenten).

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvem kan hjælpe mig?
Du kan altid kontakte den kommunikationsansvarlige på det indsatsområde, du gerne vil udtale dig om, hvis du får brug for hjælp til udarbejdelsen af artikler og lignende. (Du finder kontaktoplysninger på de kommunikationsansvarlige i bunden af denne side)
Det er også her, du får godkendt dine udtalelser. Hvis du vil udtale dig om noget, der ikke lige passer ind under asyl, antimobning, internationalt arbejde eller integration, så skal du tage fat i kommunikationskonsulenten i stedet. Her kan du få hjælp til, hvordan du skal gribe det an. Her kan du også få hjælp med kontaktoplysninger på medier.

Hvad er et indsatsområde?
Red Barnet Ungdom har fire indsatsområder, som vi fokuserer på. Det drejer sig om asyl, antimobning, internationalt arbejde og integration. Inden for disse fire områder har vi så en masse projekter, hvor de frivillige arbejder for, at børns rettigheder bliver taget alvorligt.

Hvad gør jeg, hvis min udtalelse ikke passer ind under et indsatsområde?
Hvis du vil udtale dig om noget, der ikke lige passer ind under asyl, antimobning, internationalt arbejde eller integration, så skal du tage kontakte kommunikationskonsulenten i stedet. Her kan du få hjælp til, hvordan du skal gribe det an.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har lavet noget materiale færdigt?
Når du har skrevet en udtalelse, et læserbrev, en artikel, et debatindlæg eller noget andet, skal du sende det forbi den kommunikationsansvarlige på det indsatsområde, du gerne vil udtale dig om. Det er dog en god idé, at du får fat på den kommunikationsansvarlige så tidligt i processen som muligt. På den måde kan du nemlig få hjælp til, hvordan du nemmest gør dit budskab så forståeligt som muligt. Og du undgår også, at din artikel bliver afvist, efter du har brugt en masse tid på den.

Hvad skal jeg gøre, når materialet er blevet godkendt, og journalisten har bragt historien?
Sekretariatet er Red Barnet Ungdoms arkiv. Derfor skal du sende artikler og andet, hvor du udtaler dig, til kommunikationskonsulenten (du kan også nøjes med at sende et link til udtalelsen). Herefter vil materialet blive lagt ud på Red Barnet Ungdoms hjemmeside. Desuden vil udtalelserne blive arkiveret, så Red Barnet Ungdom har en "erfaringsdatabase", de frivillige kan kigge i.

Hvordan får jeg godkendt en udtalelse?
Du skal sende din udtalelse til den kommunikationsansvarlige på det indsatsområde, du gerne vil udtale dig om. Den kommunikationsansvarlige har, gennem aftale med indsatsområdelederen, mandat til at godkende udtalelser på vegne af Red Barnet Ungdom, hvis de ligger inden for den kommunikationsansvarliges indsatsområde. Så det er herigennem, du får lov til at udtale dig. Hvis din udtalelse ikke lige passer ind under asyl, antimobning, internationalt arbejde eller integration, så skal du tage fat i kommunikationskonsulenten i stedet. Her kan du få hjælp til, hvordan du skal gribe det an.

Hvad er en udtalelse?
En udtalelse dækker over, at du har fortalt en journalist noget, som journalisten vælger at bringe i et eller andet medie, hvor du så er repræsentant for Red Barnet Ungdom. Det kan være en situation, hvor en journalist har kontaktet dig. Men det kan også være, at du har haft noget vigtigt, som du gerne ville fortælle, og at du derfor selv har taget kontakt til en journalist. I begge tilfælde er det dog vigtigt at forstå, at du fungerer som repræsentant for Red Barnet Ungdom, og at der er nogle regler, du må følge.

Hvad laver den kommunikationsansvarlige på indsatsområderne?
Den kommunikationsansvarlige har til opgave at holde indsatsområdelederen orienteret om, hvad der er blevet kommunikeret ud og til hvilke medier. Hvis den kommunikationsansvarlige er i tvivl om, hvorvidt en udtalelse er i strid med indsatsområdets holdninger, eller hvis andre tvivlsspørgsmål opstår, skal den kommunikationsansvarlige vende det med indsatsområdelederen, inden udtalelsen kan sendes ud. Indsatsområdelederen har så til opgave at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt indsatsområdet kan stå inde for udtalelsen.

Hvem har det sidste ord?
I de tilfælde, hvor en udtalelse falder uden for et indsatsområde, er det kommunikationssekretæren eller herigennem kommunikationskonsulenten, der træffer beslutning om, hvorvidt en udtalelse kan bringes. I sjældne tilfælde kan det blive en opgave for formanden at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt en udtalelse kan bringes.

Asyl: Martha Bird: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Integration: Lone Nielsen: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Antimobning:
Ann-Cathrine Andersson: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Internationalt Udvalg:
Mia Løvstad: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest opdateret: Torsdag, 7. januar 2010 10:23