RBUs Håndbog

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Procedure Procedurer for arbejde med fondsansøgninger

Procedurer for godkendelse af eksterne ansøgninger

Email Udskriv

1. Godkendelse

1.1. Indstilling

  • For at sikre ensartethed af eksterne ansøgning fra Red Barnet Ungdom skal alle ansøgninger - inklusiv budget - indsendes til Red Barnet Ungdoms sekretariat for kvalitetssikring.
  • Efter dialog med og godkendelse fra ansøgerne kan sekretariatet på vurdering tilrette ansøgning og budget. Efter kvalitetssikring indstiller sekretariatet ansøgningen inkl. budget til den besluttende myndighed (se 1.2.) med en kommentar vedr. ansøgningens kvalitet og sekretariatsressourcer til at understøtte en eventuel bevilling på foranledning af ansøgningen.
  • Ansøgere kan til enhver tid indsende deres ansøgning til godkendelse, selvom de ikke opnår sekretariatets positive indstilling.

1.2. Godkendelse

  • Eksterne ansøgninger over kr. 40.000 skal først godkendes af ledelsen i det relevante program eller udvalg og derefter i forretningsudvalget.
  • Eksterne ansøgninger under kr. 40.000 skal godkendes af ledelsen i det relevante program eller udvalg.

2. Tidsfrister

  • Det må påregnes at sekretariatet skal bruge ca. en uge til kvalitetssikring af en given ansøgning inkl. budget
  • Ansøgningen skal være det næstsidste godkendende organ i hænde senest 21 dage før ansøgningen skal afsendes.
  • Ansøgningen skal være det sidste godkendende organ i hænde senest 14 dage før ansøgningen skal afsendes.

3. Hjælp fra sekretariatet til administration af bevillinger

  • Forfattere til eksterne ansøgninger under kr. 40.000 skal selv klare de administrative byrder, efter at ansøgningen er afsendt.
  • Forfattere til eksterne ansøgninger over kr. 40.000 kan bede sekretariatet om hjælp med eventuelle administrative byrder, efter at ansøgningen er afsendt.

4. Diverse

  • Så vidt muligt skal alle ansøgninger søge om administrationstilskud svarende til 7 % af det ansøgte budget.
  • Forretningsudvalget står som underskriver på alle eksterne ansøgninger over kr. 40.000
  • Forfattere til ansøgninger under kr. 40.000 står selv som underskrivere

5. Dispensation

  • Forretningsudvalget og sekretariatet kan i særlige tilfælde dispensere fra punkt 2 og 3.

 

Sidst vedtaget af bestyrelsen, 2010.03.13

Senest opdateret: Torsdag, 18. marts 2010 17:32