RBUs Håndbog

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside PR arbejde Idéer og forslag til PR arbejde

Idéer og forslag til PR arbejde

Email Udskriv

Lokale nyhedsmedier

De lokale nyhedsmedier er altid dem der nemmest at få fat i, og vil i mange tilfælde også være dem der har er bedst t i forhold til at få spredt jeres budskab så det får mest mulig effekt. Står i fx og mangler frivillige til et projekt, kan lokalaviser og lokalradio være en god indgangsvinkel, fordi de er specifikt målrettet jeres nærområde og fordi projekterne der arbejdes med i RBU stort set alle er lokalt funderet.

Det er ikke altid lige nemt for de lokale medier at skrabe nyheder sammen, så hvis i er en smule vedholdende og følger op på pressemeddelelser og deslige, vil i kunne få skabt en god kommunikation udadtil i jeres nærområde.

Synlighed

Hvis i vil gøre opmærksom på jer selv og jeres arbejde, er det vigtigt at man er synlig i de områder i arbejder. Man kan altså sige at PR er direkte forbundet med de projekter i laver. Ting som plakater, postkort og flyers er med til at sørge for et større kendskab omkring jeres projekter, lokalforening og organisationen som helhed. Mht. synlighed er der nogle enkelte sætninger der er gode at arbejde ud fra.

  • Jo flere projekter i laver, jo større chance er der for at folk ved hvad i laver:

PR og projekter hænger uløseligt sammen og word of mouth betyder meget i denne forbindelse, så jo flere steder i fysisk er, jo flere mennesker er der til at give jeres budskab videre. Der er næsten ingen grænser for hvor mange forskellige projekter i kan give jer i kast med.

  • Skrigende plakater står frem i et bymiljø:

Plakater, flyers og postkort skal stå frem som noget øjet lægger mærke til. Det menneskelige øje er "dovent" hvilket vil sige at det automatisk søger hen mod tomme flader, der er domineret af stærke farver, og først bagefter lægger mærke til detaljerne. Man behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis gøre al sit materiale skrigende pink - et godt blikfang kan lige så vel være et billede der stikker ud, der så har en sjov pointe når man kigger efter, men det er vigtigt at den første tanke man tænker er "hvordan får jeg denne plakat til at hæve sig over mængden?".

  • Hvilken historie vil du fortælle?

Efter man har tænkt over blikfang, er det vigtigt at spørge sig selv: "hvilken historie fortæller det her billede?". Hvis ikke du har en ordentlig historie med i tankerne i laver en plakat, vil den som regel heller ikke kommunikere budskabet særligt godt. Spørg jer selv disse spørgsmål: "hvad signalere den font vi bruger?" , "hvilken struktur bruger plakaten - blokstrukur, flydende struktur, figurstruktur (trekanter, firkanter etc) eller noget helt andet? Og hvad fortæller den struktur om vores budskab?

  • Provoker kun hvis du er fuldstændigt sikker på budskabet!

Provokationer dur kun hvis du har fuldstændigt styr på dit budskab og hvad du vil fortælle. En dårligt udtænkt provokation ender stort set altid med at blive misforstået og set ned på. Tænk bare på Kim Larsens "Gesundheit macht frei" kampagne.

Senest opdateret: Tirsdag, 20. april 2010 17:05