Sekretariatet er RBU's servicerende organ, der hjælper med at udføre de beslutninger, der bliver truffet i bestyrelsen og udvalgene.
Sekretariatet består af følgende ansatte:
- En sekretariatsleder, der servicerer bestyrelsen og koordinerer de ansattes arbejde.
- En integrationskonsulent, der arbejder med en mentorordning for ledere på integrationsområdet og på at understøtte udviklingen af integrationsindsatsen.
- En økonomi- og medlemskonsulent, der servicerer alle dele af Red Barnet Ungdom, herunder også lokalforeningerne og projekterne mht. økonomiske spørgsmål og indmeldelse af medlemmer.
- En kommunikations- og lokalforeningskonsulent, der servicerer kommunikationsudvalget, regionsudvalget samt lokalforeningerne.
- En lokalansat i Århus, der servicerer de lokale integrationsprojekter i Århus
- En lokalansat i København, der servicerer integrationsprojekterne og lokalforeningerne i København.
- En ansat under Ung2400 projektet i København, der servicerer projektet UNG2400 i København.
- En eller flere praktikanter/løntilskud. Ofte vil der på sekretariatet være praktikanter, som kan hjælpe projekterne med konkrete tidskrævende arbejdsopgaver.




