Red Barnet Ungdom Håndbogen

Red Barnet Ungdom vil ha en børnevenlig verden hvor børn og unges rettigheder blir taget alvorligt

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Kommisorier Kommissorium for Red Barnet Ungdoms HR-udvalg

Kommissorium for Red Barnet Ungdoms HR-udvalg

Email Udskriv

Formål

  • Fastholde aktive medlemmer, der arbejder for fremme af RBU's værdier, vision og operationelle mål
  • Opkvalificere RBU's medlemmer til at løfte deres opgaver bedst muligt efter funktion
  • Planlægge, koordinere og implementere alle HR-relaterede aktiviteter i RBU, der har landsorganisationen som afsender
  • Sikre sammenhæng, relevans og kvalitet i RBU's uddannelsestilbud i henhold til bestyrelsens prioriteter

 

Opgaver

  • Afholdelse af minimum 4 møder årligt i HR udvalget
  • Afholdelse af minimum 4 HR-aktiviteter årligt
  • Videreførelse af mentorordning for primært bestyrelsesmedlemmer [1]
  • Fundraising til uddannelsesaktiviteter (primært Uddannelsespuljen)
  • Afholde træf og lederuddannelse
  • Udbyde nationale kurser
  • Erfaringsopsamling og udarbejdelse af skriftlige guides til f.eks. afholdelse af kurser/træf
  • Årlige arbejdsopgaver i relation til RBU's arbejdsprogram
  • Udvalgets strategi, arbejdsopgaver og handlingsplan revideres årligt efter kongressen på initiativ af formanden og HR Sekretæren for udvalget, hvorefter de fremlægges til godkendelse i bestyrelsen
  • Varetage evt. eksternt samarbejde vedr. HR for RBU
  • Det er ikke udvalgets opgave at deltage i planlægning/afholdelse af årsmøde og kongres eller at deltage i arbejdet med hvervning af nye frivillige.

 

Udvalgets sammensætning og organisering
HR udvalget refererer til den organisatoriske næstformand og skal have sin strategi og handlingsplan godkendt årligt efter kongressen i bestyrelsen.

HR udvalget består af et kongresvalgt bestyrelsesmedlem (subsidiært udpeget af bestyrelsen) med titlen HR Sekretær og 2-5 menige medlemmer, der indstilles af HR sekretæren efter sparring med den sekretariatsansatte HR konsulent og godkendes af bestyrelsen. Der tilstræbes en bredt sammensat udvalgsgruppe, der repræsenterer såvel lokalforeninger som indsatsområder. Blandt udvalgets medlemmer (inkl. HR sekretæren) findes en tovholder for RBU's mentorordning.

HR sekretæren er bindeled mellem bestyrelse og udvalg og har det politiske ansvar for udvalgets arbejde.

Udvalget betjenes af en sekretariatsansat HR konsulent 7 timer/uge, der fungerer som sparringspartner for udvalget.

HR konsulenten kan betjene udvalget med mødeindkaldelser/dagsordener, referater, oplæg og praktisk udførelse af udvalgets arbejde efter aftale med HR Sekretæren og sekretariatslederen.

Det forventes at et medlem af udvalget lægger ca. 2-5 timers arbejde om ugen; dog mere i forbindelse med afholdelse af udvalgets aktiviteter.

 

HR Sekretærens arbejdsområder

  • Fungere som formand for HR udvalget, herunder indkalde til minimum 4 udvalgsmøder årligt og deltagelse i udvalgets arbejde.
  • Repræsentere HR udvalget i bestyrelsen og sikre at udvalget arbejder i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger
  • Rekruttere og indstille medlemmer af HR udvalget til bestyrelsen og sikre, at udvalgets medlemmer kender til RBU's værdier, vision, operationelle mål, bliver medlemmer af organisationen, afleverer børneattest, registreres i RBU's relevante databaser, og forpligter sig på at arbejde aktivt for indfrielse af organisationens mål
  • Være i tæt og regelmæssig dialog med med HR konsulenten på sekretariatet om fremdriften i udvalgets arbejde
  • Lave løbende forventningsafstemning med medlemmerne af HR udvalget

Den sekretariatsansatte HR konsulents arbejdsområder

  • Understøtte udvalgets arbejde med initiativ, vejledning og sparring
  • I samarbejde med HR sekretæren, indkalde til minimum 4 HR udvalgsmøder årligt
  • Arbejde for afholdelse af minimum 4 HR aktiviteter årligt
  • På mandat fra HR Sekretæren (eller i mangel heraf sekretariatslederen) udarbejde oplæg til HR udvalget til understøttelse af fremdriften i udvalgets arbejde
  • Coache den frivillige tovholder for mentorordningen
  • Forestå fundraising til uddannelsesaktiviteter
  • Udføre arbejde for udvalget ifbm. afholdelse af HR aktiviteter
  • Være i tæt og regelmæssig dialog med med HR Sekretæren på sekretariatet om fremdriften i udvalgets arbejde
  • Sikre systematisk erfaringsopsamling og videndeling indenfor HR området i RBU.

Økonomi

HR udvalget råder over 4000 kr. til opstart og afholdelse af aktiviteter.

 

HR Sekretæren Koordinatorerens har desuden ansvar for budgetstyring på Red Barnet Ungdoms budgetterede udgifter til træf og kurser.



[1] Jf. FU beslutning i januar 2009 skal RBU's mentorordning løftes af en frivillig tovholder. Tovholderens opgave bliver at hverve mentorer til samtlige de bestyrelsesmedlemmer, der ikke pt. har en mentor og som ønsker en, introducere mentorer til RBU mundtligt, og introducere mentorer og mentees til mentorrelationen enten via skriftlig eller mundtlig formidling.

Senest opdateret: Onsdag, 23. september 2009 17:44