1. Formål og opgaver
Forretningsudvalgets formål er at lede organisationen imellem bestyrelsesmøderne samt forberede bestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget skal:
- Forberede bestyrelsesmøder.
- Overvåge og styre organisationens økonomi i samarbejde med den ansatte bogholder, herunder udarbejde forslag til budgetter.
- Følge op på organisationens samlede strategi og særligt fokusområderne.
- Styre og koordinere sekretariatet.
2. Medlemmer
Forretningsudvalget består af formand, næstformand og kasserer. Sekretariatslederen deltager, men uden stemmeret. Sekretariatslederen kan udelukkes fra møderne hvis 2/3 ønsker det. Der kan desuden indkaldes andre personer efter behov. Forretningsudvalget betjenes fra sekretariatet af sekretariatslederen og bogholderen.
3. Møder
Der afholdes møder efter behov. Dog tilstræbes det at der afholdes møder minimum hver 14 dag, samt at der afholdes et møde ca. 10 dage før hvert bestyrelsesmøde. Forretningsudvalgsmøder indkaldes af formanden.
4. Beslutningsdygtighed
Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt såfremt 2 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Forretningsudvalget har bemyndigelse til at træffe beslutninger, på bestyrelsens vegne i uopsættelige sager. Træffes sådanne beslutninger informeres bestyrelsen på først kommende bestyrelsesmøde. Forretningsudvalget har desuden bemyndigelse til at træffe minder beslutninger i forhold til den daglige drift af organisationen.
5. Referater og indsigt
Forretningsudvalget er pligtig til at føre referat. Referater vedlægges som bilag på først kommende bestyrelsesmøde.




