RBUs Håndbog

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Fundraising Hvordan finder man støtte- og tilskudsmuligheder?

Hvordan finder man støtte- og tilskudsmuligheder?

Email Udskriv

Når det drejer sig om støtte, er det altid en god idé at kontakte den lokale kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning eller socialforvaltning. Forvaltningerne burde være i stand til at vejlede jer og komme med forslag til kommunale puljer og støttemuligheder. Der er derudover en del private fonde der også kunne have interesse i at støtte jer, men for at få et bedre overblik over støttemulighederne, er her en liste over muligheder.

Vejvisere til fonde og legater

  • Københavns Kommunes Støtteguide - En utrolig god oversigt over både private og offentlige fonde og puljer.
  • Kraks Fonds- og Legatvejviser - er en fortegnelse over mere end 10.000 fonde, legater, stiftelser og selvejende institutioner i Danmark. Vejviseren ajourføres løbende og kan både fås som bog og som CD-rom. Bestil den her eller lån den på dit lokale bibliotek.
  • Billesøe og Baltzer. Vejviser til legater og fonde -er en fortegnelse over mere end 13.000 fonde, legater og stiftelser i Danmark. Vejviseren ajourføres løbende og kan både fås som bog og som CD-rom. Bestil den her eller lån den på dit lokale bibliotek. offentlige puljer annonceres i dagspressen

På Velfærdsministeriets hjemmeside: www.social.dk findes en oversigt over Socialministeriets puljer, og en fondsdatabase, hvor det er muligt at orientere sig i en lang række af fonde, som støtter socialt arbejde. Man kan også gå direkte til Velfærdsministeriets fondsdatabase på www.fondsdatabasen.dk

www.tipsmidler.dk finder I en oversigt over puljer, som er finansieret af tips- og lottomidler. Desuden finder I en oversigt over puljer, I kan søge i indeværende år. Her finder i ligeledes en beskrivelse af, hvem der kan søge de enkelte puljer og hvornår der er ansøgningsrunder.

 

Kan vi skaffe penge andre steder fra?

Ja det kan I, men det kræver lidt fantasi og gå-på-mod. Begynd med at invitere til et idémøde, hvor alle ideer skrives op på en tavle. Lad fantasien få frit spil, og lad være med at vurdere de enkelte ideer under processen. Blandt de ideer, der er kommet frem, skal I vælge de ideer, som de aktive medlemmer eller frivillige har mest lyst til at gennemføre. Lyst er et godt motivationsgrundlag for at arbejde med fundraising. Nedenfor finder I en række muligheder, som I kan lade jer inspirere af.

  • Loppemarked
  • Salg af genbrugsting
  • Åbning af lokal seværdighed. En seværdighed, som ikke er offentlig tilgængelig åbnes for en dag og entreindtægterne går til foreningen.
  • Aktivitetsdag, sportsdag, fodboldkamp med kendte på det ene hold, cykelløb, beachvolley, orienteringsløb, dragebygningsdag eller andet sjovt. Kontakt det lokale politi og kommunen for nødvendige tilladelser.
  • Pengeyngel hvor kendte personer, gerne lokale, som af foreningen får xx kroner, og over en periode skal få disse til at yngle.
  • Kulturelt arrangement med f.eks. musik, oplæsninger af digte, udstillinger, særforestillinger eller lignende, hvor entreindtægterne går til foreningen. Bemærk at der for en række arrangementer skal betales KODA-afgift. Det gælder blandt andet ved anvendelse af musik. Kontakt KODA for en afklaring af, om det konkrete arrangement er omfattet af reglerne, og hvilken afgift I i givet fald skal betale.
  • Markedsdag hvor flere organisationer går sammen om at markedsføre sig på byens torv med boder og diverse aktiviteter f.eks. gøgl, salg af is, kaffe, hjemmelavede produkter. Her sætter kun fantasien grænser. Husk dog polititilladelse.
  • Salg af plakat. Har I en flot plakat eller flere, hvorfor så ikke sælge af dem, så omkostningerne ved trykning er dækket ind og lad evt. overskud gå til jeres forening. Hvis I ikke har en plakat, så udskriv en plakatkonkurrence. Kontakt for eksempel en lokal kunstskole eller en lokal underviser i akryl/akvarelmaling og spørg om de vil lade eleverne deltage i en konkurrence. Lav en udstilling af indkomne forslag - og tag entre ved udstillingen (fortæl, at entreindtægterne er en del af jeres indsamling, og at man dermed støtter et godt formål)
  • Donation. Når en organisation modtager gaver, penge eller naturalier uden modydelser kaldes det donation. Her kan I med fordel tænke i private givere, beskriv for eksempel i lokalavisen at I mangler inventar, PC'ere eller andet eller brug gratisannoncerne i lokale aviser.
  • Lokale virksomheder. Hvis organisationen mangler noget, kan det eventuelt være muligt at få lokale virksomheder til at sponsorere dette, enten i form af brugte materialer eller fra deres varelager.
  • Støtteforening. I kan f.eks. oprette en støtteforening, som har til opgave at samle penge ind til hovedorganisationen.

 

Når I har fået støtte
Når I har gennemført en succesfuld fundraising og modtaget tilsagn om økonomisk støtte, så læs betingelserne for støtten grundigt igennem. Måske er der papirer, I skal udfylde og sende tilbage, før støtten kommer til udbetaling. Det kan også være at tilskudsgiver stiller krav om jævnlig rapportering eller stiller særlige krav til regnskabsaflæggelse, som I skal tage højde for i løbet af tilskudsperioden.

Modtager I støtte fra private, firmaer eller fonde er det vigtigt at kvittere med tak umiddelbart efter modtagelsen. Sørg endelig for at arkivere tilsagnet sammen med en kopi af ansøgningen, så I har alle relevante oplysninger samlet.

Senest opdateret: Lørdag, 19. september 2009 09:48