RBUs Håndbog

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside At arbejde med et projekt Definer dit projekt

Definer dit projekt

Email Udskriv

Der er ikke meget ved at løse et problem, som ingen har. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at de gode intentioner, der ligger bag dit projekt, også er med til at løse nogle virkelige problemer for børn. Det første spørgsmål du skal stille dig selv er derfor: "hvilket problem skal mit projekt løse"?

Her er nogle forslag til, hvordan, du kan sikre dig, at du har fat i den rigtige problemstilling som udgangspunkt for dit projekt.

  • Hvad er problemets karakter? Definér problemet med få ord og diskuter definitionen omhyggeligt
  • Hvad er problemets omfang, og hvilke konsekvenser har problemet?
  • Er andre enige i at der er tale om et problem? Find dokumentation for problemet i aviser, litteratur m.m.
  • Hvordan oplever målgruppen problemet? Gå i dialog med dem du vil hjælpe
  • Hvad er linket mellem dit projekt og FN's Børnekonventionen? Undersøg og overvej hvordan dit projekt understøtter arbejdet for børns rettigheder?

Eksempel på problemidentifikation  - husk børnekonventionen!
Alle projekter i Red Barnet Ungdom har det tilfælles, at de har et grundlag i FN's Børnekonvention. Når vi fx laver lektiecaféer, så er det med henvisning til § 28 i FN's Børnekonvention, hvor der står, at børn har ret til undervisning. Derfor skal du også i denne fase overveje, hvordan problemet bag dit projekt er relevant for børnekonventionen. Måske har du en idé om at du gerne vil lave et rap-projekt for børn i et udsat boligområde. Nu spørger du dig selv, hvilket problem projektet skal løse? Problemet er næppe, at børnene ikke ved hvordan de skal rappe... men måske er en del af problemet, at du har observeret, at mange af børnene i lokalområdet hænger ud på gaden i aften- og eftermiddagstimerne og ikke har noget meningsfuldt at tage sig til. I FN's Børnekonvention står sort på hvidt, at børn har ret til en aktiv fritid (artikel 31). I det perspektiv er problemet, som rap-projektet skal løse tilsyneladende, at børnene står udenfor det lokale fritids- og foreningsliv - og her kunne løsningen være et rap-projekt. Nu mangler du bare at undersøge om andre i lokalområdet har den samme opfattelse af problemet som dig selv.

Senest opdateret: Mandag, 9. november 2009 21:05